BikerFriend historien

Så længe jeg kan huske, har min far haft stor interesse for motorcykler, og Jeg husker også historien om min onkel Bjarne, der tragisk omkom som 18-årig efter en knallertulykke. Jeg har aldrig været i tvivl om, at Bjarnes død virkelig har påvirket min far, og hvordan det har givet ham et andet syn på trafiksikkerhed.

Jeg husker også tydeligt, hvordan jeg som barn kørte rundt på motorcyklen sammen med min far, og hvordan jeg sad og sang for mig selv inde i hjelmen. Jeg var ikke ret gammel, da jeg blev afleveret i børnehave på motorcykel, hvilket jo var lidt sejt.

Da jeg selv blev 18 år og skulle til at tage kørekort, skulle jeg selvfølgelig også have kørekort til motorcykel. Da kortet var i hus, overtog jeg, til min fars store stolthed, hans gamle Honda CB 250 fra 1976, som – hvis jeg husker rigtigt – han havde byttet sig til (usamlet) for en modeltogsbane. (Jeg har stadig motorcyklen)

 I de år, hvor jeg selv kørte motorcykel, husker jeg også tydeligt nogle situationer, hvor det nemt kunne have været gået rigtig galt. En ting, jeg tit minder mig selv om, er, at selvom man selv prøver at viser hensyn og passer på i trafikken, kan man ikke tage for givet, at andre også gør det. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at være med til at sende et signal om, at vi skal passe på hinanden, uanset hvem man er, og hvordan man færdes i trafikken.

 Den 16. august 2025 bliver en dag, jeg aldrig glemmer. Jeg bliver om morgenen ringet op af min fars kammerat. En mand, jeg aldrig har talt med før, men som jeg sidenhen har haft en del kontakt med og mange samtaler med. Han fortæller mig, at han er blevet ringet op af et sygehus i Tyskland, og at det værst tænkelige er sket.

 Min far, som var på vej på ferie til Transsylvanien, er kørt galt på den tyske motorvej. Alt indeni mig går i stå, og det, jeg altid har frygtet ville ske, er sket.

 Det viser sig, at min far er voldsomt tilskadekommen, og at han har pådraget sig så store skader i hjernen, at han aldrig bliver sig selv igen.

 Den sidste gang, jeg taler med min far, er den 13. august 2025, to dage inden han kører afsted på ferie. Derefter er der ingen form for reel kontakt på grund af hans tilstand efter ulykken.  Den 17. marts 2026, syv måneder efter ulykken, går min far bort.

I den tid, hvor min far stadig var i live efter ulykken, gik det virkelig op for mig, hvor mange mennesker han havde berørt, og hvor meget godt han egentlig har villet med sit lille logo, Bikerfriend. J

eg har jo altid kendt hans logo og ser det overalt, men jeg tror ikke, at jeg var klar over, at han rent faktisk havde betydet så meget for så mange – netop på grund af det, han havde skabt i forbindelse med Bikerfriend og hans tilstedeværelse i MC-miljøet.

Jeg har i forbindelse med min fars ulykke mødt en masse fantastiske mennesker. Mennesker, der har villet min far og også os det bedste. Det er også en af de største grunde til, at vi valgte, at Bikerfriend skulle bestå efter min fars død.

Men for mig er Bikerfriend meget mere end bare et klistermærke, et fællesskab eller et symbol på, at man kører motorcykel. For mig rækker det langt længere end det.

Det er omtanke og hensyn. Det hjælper os med at minde hinanden om, hvordan vi skal behandle hinanden i trafikken, men forhåbentlig også generelt.

Der er brug for, at der er nogen, der hjælper os med at minde hinanden om, at vi skal passe på hinanden, vise hinanden hensyn og engang imellem være en smule overbærende, også selvom vi har travlt og måske skal hurtigt fremad i trafikken.

Vi kan alle lave fejl eller være uopmærksomme et kort øjeblik. Der sker alt for mange ulykker rundt omkring, og især de bløde trafikanter er særligt udsatte.

Jeg håber, at vi ved at drive Bikerfriend videre i min fars ånd, kan hjælpe til bare en gang imellem at minde folk om at være ekstra opmærksomme i trafikken og på den måde måske være med til at undgå fremtidige ulykker.

Håber du vil være med i vores fællesskab, og hjælp sikker trafik på vej

 

 Stay Safe

Julie Spolum