BikerFriend historien


Med BikerFriend-mærket viser du andre, at du er bevidst om din rolle i trafikken.
Mærket viser både at du er motorcyklist og at du er én af dem som opfører sig forsvarligt på landevejen, og forventer det samme af andre.


For mig betyder mærket meget mere..


Min brors trafik død, for en del år siden - endnu mens han var ved at tage kørekort - har nok været med til at øge min bevisthed om at uforudsete ting sker, når de ventes mindst.
En lille smule kådhed, hændelige uheld og uopmærksomhed, har taget mange mennesker i trafikken.

Jeg skal ikke gøre mig bedre end jeg er, og adrenalin-suset er ikke at foragte. Vi må jo nok alle sammen indrømme, at det farlige også er spændende.

Mon ikke min bror har holdt hånden over mig et par gange.
Sommetider når jeg kører på en næsten umærkelig kant i asfalten og cyklen giver et lille ryk - som om der sidder en urolig passager bag på - tænker jeg på, om det er brormand som lige er med et lille smut.
– Det håber jeg….

At motorcyklen i trafikken er den svage part, er der vist ingen tvivl om.
Missionen er at gøre logoet så udbredt at det kan medvirke til en generel større bevidsthed om motorcyklernes tilstedeværelse i trafikken, for derved at undgå nogle af de ulykker der skyldes manglende årvågenhed.
– Det skylder vi hinanden…

Jeg vil også gerne her igennem opfordre alle til at melde sig - eller i det mindste tage stilling til - spørgsmålet om blod- og organdonation, som jeg betragter som lidt af en borgerpligt.
En ligeså naturlig ting som at vi alle benytter de veje hvor ulykkerne sker.
– Se mere under links.

Skitsen til mærket fik jeg af en gammel skolekammerat, som desværre døde for få år siden.
Hans tanke var at alle gerne vil vise omverden, hvilken interesse man har.
Han lavede en lille serie ”Friend-mærker”, men desværre var BikerFriend-mærket det eneste jeg gemte.
Efter hans død tog min kæreste, -nu kone, og jeg ideen op, og lavede nogle mærker til eget brug.
Det fik vi en utrolig positiv respons på, hvorefter venner og bekendte også blev forsynet.

Da vi så smed en lille annonce på nettet skete der virkelig noget - der kom bestillinger fra nær og fjern.
Og da der begyndte at komme henvendelser fra MC-forhandlere, som ønskede at sælge mærkerne fra egen forretning, følte vi virkelig at vi måtte arbejde videre med dette koncept.

Det gør vi så nu…

Safe ride...

BikerFriend-Hilsen
-Frank

preload spinner