5 min. med Knud

Gør dig selv den tjeneste at bruge 5 Min i selskab med Knud R. S. Jensen
Knud har altid en god og interessant vinkel at se tingene på.
Lad pulsen falde et øjeblik og reflekter selv over Knud's tanker…

Forleden aften knurrede jeg en tur, og endte på Langelinie for at få en kop kaffe og se, om der skulle være nogle bekendte – det er der næsten altid.

Her mødte jeg en ”pige” , der - med al respekt – er ude over sin første og også anden ungdom. Faktisk er hun ikke langt fra pensionsalderen, og kan fysisk ikke længere arbejde. På en halvdårlig dag, tager hun sin taburet og sætter sig ved sin elskede Shadow og pudser lidt, på en god kører hun en tur på den. Lidt længere henne stod en ung gut med sin spritnye Honda CBR 1000 RR og fremviste stolt sin racer. Tidligere på aftenen havde jeg mødt et par rockere på deres HD’er, den ene meget customariseret og den anden vildt customariseret! Og så lige for en god ordens skyld, havde jeg en lille sludder med to betjente, der stående ved siden af deres hvide cykler med statsautoriseret logo, gerne lige ville kigge på mit kørekort og vurdere om de skulle have alkometeret op af lommen.

Kigger man lidt på de fire typer, har man stort set været i alle de yderste verdenshjørner af motorcyklistens verden – de er så forskellige, at man ikke kan sammenbringe dem uden katalysator, der i dette tilfælde har to hjul og snurrer i rumpen, når man kører på den.

MC-en er ikke bare et transportmiddel. Den løser selvfølgelig en transportopgave, den sender et visuelt signal, om hvem du er, den er en hobby for de pilfingrede, den er et kick for de hurtige, den er lys, luft, vind, vand, dufte, lyd og den giver en følelse af frihed! Der er noget at hente for mennesker fra alle lag og grupper, og det er vel også, det vi ser i disse år, hvor antallet af motorcyklister vokser med voldsom hast. Jeg kan ikke komme i tanker om ret meget andet, der kan bringe en fællesskabsfølelse frem mellem så forskellige grupper.

Min kone (der kører med når vejret er godt) siger ofte, at har man børn, hund eller motorcykel med på gaden, så taler man med folk. Ellers går mennesker bare forbi hinanden på gaden.

Jeg tror hun har ret – motorcyklen er den undskyldning, vi bruger til at trænge igennem vor reserverthed i det daglige – og da antallet af motorcyklister er i rivende udvikling, giver disse maskiner os en glimrende lejlighed til at begrænse den isolation mange af os ellers oplever i hverdagen.

Da jeg første gang læste Franks historie på www.bikerfriend.dk slog det mig, at Frank kunne være motiveret af, at hans bror skulle have haft dette med! Jeg kender selvfølgelig ikke hans tanker, men det blev ihvertfald min øjeblikkelige tolkning af begrebet ”Biker Friend”.

I dag betyder ”Biker Friend” noget videre for mig. Det er blevet et begreb, hvormed vi kan signalere vort fælleskab, men det er også blevet et muligt signal til omverdenen. Efterhånden som flere kører MC, oplever den del af befolkningen, der ikke gør det, at motorcyklister ikke nødvendigvis er livsfarlige fartgalninge – eller småkriminelle, dybt suspekte individer. Denne ændring i opfattelse, har vi som trafikantgruppe stor brug for, og derfor bør vi styrke den. Det kan gøres ved at udvise ansvarlig og hensynsfuld adfærd i trafikken, samtidig med at vi signalerer, hvem vi er. Kan vi ydermere ”Brand’e” os selv med noget let genkendeligt, trænger vi dybere ind i de øvrige trafikanters bevidsthed: Biker Friend – den bevidste motorcyklist!

Masser af mennesker mener, at motorcykler er farlige! Det vil jeg gerne rette til, at motorcylister kan være farlige - ligesom alle andre trafikanter. Vi kan imidlertid gøre meget for at nedsætte faren, og vi kan rejse opmærksomhed om det. 

Derfor signalerer ”Biker Friend” for mig, sikker trafik, bevidst adfærd, hensyn og sidst men ikke mindst: en bevidsthed om at de mange skønne oplevelser på to hjul ikke nødvendigvis skal opfattes som et valg, hvor man blindt ignorer fare og risiko.

-Knud R. S. Jensen - Suzuki Intruder VS 750